askhansen.dk

Jacob

Nyt på jobfronten – måske

(30. september, 2008)

Hmmm… Så engang en tidlig efterårsdag faldt man over en jobannonce, hvor der blev søgt en udviklingskemiker til Teknologisk Institut. Jeg tænkte i første omgang, at der jo er lang tid til at min kontrakt på UNI udløber (sommer 2009) og jeg da på ingen måde har travlt med at skulle finde andet job. Alligevel måtte jeg vel hellere få læst det opslag ordentligt igennem. Efter et par gennemlæsninger ser det faktisk mere og mere interessant ud. Måske er det ligenetop sådan en som mig de skal bruge?
Efter at have undersøgt lidt mere om Teknologisk Institut bliver stillingen ikke ligefrem mindre spændende, så det ender ud i at jeg skal igang med at forfatte en ansøgning – det er da ikke sådan ligetil, men efter lidt research (og lidt coaching hos Lise), får jeg da skrevet en ret hæderlig ansøgning (syntes jeg da selv). Af sted bliver den sendt, og så er det jo bare at vente på at høre noget fra dem.

Efter lang tids venten (det føltes i hvert fald sådan) kom der så besked om at de gerne ville se mig til en samtale. Fredag d. 19 september møder jeg således op til samtale hos Teknologisk Institut (med nystrøget skjorte!) – hvor bliver der egentligt stilling mange besynderlige spørgsmål til en sådan samtale…
Da jeg går hjem fra samtalen er det egentligt uden den store ide om, hvorvidt det gik godt eller skidt. Der blev stillet en masse spørgmål om hvordan jeg foretrækker at arbejde, hvad er en god arbejdsdag og hvad er en dårlig arbejdsdag. Jeg svarede da efter bedste overbevisning på alle disse spørgsmål, men under hele samtalen blev der spillet med rimeligt lukkede kort fra arbejdskivers side – så det var meget svært at vurdere om det gik godt eller skidt. Én ting er dog ret sikkert – de havde i hvert fald fået et ret reelt billede af hvem jeg er, og hvordan jeg fungerer i en arbejdssituation. Og helt galt kan det da ikke være, jeg har da i hvert fald lige fået besked om at de vil se mig igen nu her på mandag!

Igennem hele denne proces har det for mig været en ret kraftig tendens til at stillingen virker mere og mere spændende des mere jeg får af vide om den – faktisk er vi ved at være derhenne hvor jeg ligefrem kan være lidt nervøs over hvodan det måtte gå på mandag, eller i hvert fald meget spændt!

Alt i alt – så er jeg muligvis et par skridt tættere på at blive lukket ud i den virkelige verden.

  1. Kommentar by jeppe den 13. oktober, 2008 kl: 19:30

    hva…
    skulle der så ikke snart være noget nyt at høre på denne front eller er det bare mig der syntes det

Skriv en kommentar