I galleriet kan I se en række billeder fra store og små begivenheder i vinterens løb.

Vi lagde ud med en uge på Læsø – den første “rigtige” ferie siden børnenes ankomst, hvor vi ikke blot har lånt et hold forældres hus eller lignende. Og attention alle jer som ikke rigtig kender til Læsø – kan I så se at komme afsted! Her finder man den særeste blanding af nærmest intet sindsoprivende at tage sig til kombineret med alverdens “forlystelser”. Man er befriende fri for tivolier, sommerlande, aktiveringsparker etc. Til gengæld er der strande og krabber at finde overalt, så med fiskenet, spand og badebukser fordrives hurtigt en uges tid. Kombineret med obligatoriske besøg på f.eks. saltsyderi og glaspusteri (hvor 4-årige Uffe viste sig at være voldsomt interesseret i begge produktionsprocesser!), små cykelture, legepladser, ludo, rødvin og is i uendelige baner var det en ualmindelig vellykket ferie for både børn og voksne.

Vel tilbage i Langå har vi været på småudflugter til børnejazz, Moesgård Museum, Vikingetræf og nå ja, Djurs Sommerland samt Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense – sidstnævnte et fantastisk eventyrligt og magisk sted, som meget varmt kan anbefales, hvis I med små børn skulle komme forbi det odensanske. Vi har besøgt og haft besøg af venner og familie (lange skønne aftener er det ind imellem blevet til) og vi har da også fået lavet en lillebitte smule af de praktiske projekter der altid ligger og venter. Uffe har været en udsøgt fornøjelse at holde ferie sammen med – knægten er vist ved at blive stor! De sidste to års hysteri- og galskabsflipalder er vist faktisk ved at være ovre. Til gengæld har Tilde taget op, hvor Uffe slap. Pyha, hun kan være streng, stædig og voldsomt irriterende. Hun er dog også stadig glad, skøn, skør og fjollet, så de garvede forældre tager det i stiv arm!

Vi fik ikke primi-overnattet på naturlejrplads på Helgenæs og Jacob fik ikke Uffe med ud at sejle kajak og vi kunne da også godt have brugt lidt mere strandvejr, men alt det når vi nok en anden gang. Og faktisk er vi blevet så bidte af det her med at holde ferie, at vi allerede er ude i overvejelser om, om vi måske skal kaste os hovedkulds ud i en skiferie til vinter. Så har nogle gode ideer i forhold til ferie i sneen for to smårollinger og to voksne, hvoraf den ene voksne er absolut snejomfru, så sig endelig til.

I dag besluttede vi os så for at vi skulle se lidt nærmere på dette mærkelige fænomen (som man i Århus nok bedst kender som Sculpture by the sea). Da begge unger også længe har snakket om at køre i tog, besluttede vi at pakke madpakkerne og tage på familie/kultur-tur med toget til Århus. For dem der ikke har hørt om “Sculpture by the sea” er det en udstilling af forskellige kunstværker langs stranden (og i vandet) fra Tangkrogen og ud til Varna Palæet. Udstillingen er ret sjov, og indeholder mange børnevenlige indslag som bl.a. den tidligere nævnte nedgravede gravemaskine, og også en helikopterhval (se billederne længere nede).

Efter 1 times gang og kultur langs kysten, var vi efterhånden ved at være nået ned til noget sandstrand, og det var ved at være tid til at slappe lidt af. Heldigvis havde vi være så forudsigende at medbringe badetøjet, så det kunne da lige blive til en lille tur i vandet (årets første). Sådan en lang formiddag frem og tilbage langs kysten var ved ved at være for meget for Tilde. På vej tilbage fra stranden endte hun med at give op, og faldt i søvn siddende i sin klapvogn. Det resulterede desværre i at hun gik glip af dagens højdepunkt for Uffe – en stor isvaffel på havnen…

I morgen drager vi i sommerhus med svigerfamilien – et eller andet sted kaldet Pøt? Og vi må hellere få købt noget solcreme. Uffe har raget årets første solskoldede ører til sig. Og da vi jo er de glade husejere skal påsken vel ellers bruges på haven og huset – måske en tur i svømmehallen og helt sikkert en tur til det nordjyske.

Det sidste der blev nævnt omkring min job-situation var at jeg var i gang med en større samtale-runde. Som de fleste nok er klar over udmøntede det sig faktisk i et job, så jeg har nu siden januar ’09 været ansat som konsulent på Teknologisk Institut i Århus. Stillingbetegnelsen er godt nok konsulent, men i hvert fald her i starten er det stadigt langt overvejende udviklingsarbejde jeg er involveret i. Det er faktisk ret spændende at være røget ud af institutionernes beskyttede miljø og ind i den private sektor, både på godt og ondt – dog langt mest godt.

Nå, så meget for arbejdssituationen… I Langå går alt stort set som det plejer. Der er to skønne unger der vokser og vokser og kan mere og mere. Tilde er nu for alvor kommet i gang med at skulle fortælle om alt hvad hun ser, og er kommet ud over bare at ville gentage alt hvad vi snakker om og i stedet fortælle meget mere selvstændigt. Hun har i det hele taget ændret sig en del over det sidste stykke tid (eller halve år siden vi sidst skrev) og er blevet en endnu mere selvstændig dame. Hun tager rigtigt godt vare på alle sine babyer (dukker) som bliver kørt rundt i hele huset i deres klapvogn af en “dame” med håndtaske og høje sko.

Uffe er inden for det sidste stykke tid også begyndt at bruge sine legekammerater en del mere uden for børnehaven, og er efterhånden jævnligt med kammerater hjemme, eller han har nogle på besøg i løbet af weekenden. Det er rigtig hyggeligt. Og trods skepsis har han de sidste par weekender fundet ud af at man rent faktisk godt kan lege med piger selv om man er en dreng – kunne dog godt forestille mig at denne iagttagelse hurtigt går i glemmebogen igen hos den lille gut.

Nå, vi må da håbe at vi får skrevet lidt oftere end de her hver 5. måned….

Så blev det Uffe’s fødselsdag, og det er (hvis Uffe selv skal sige det) længe ventet. De sidste par dage er blevet brugt til planlægning af skattejagt for de børn der kommer fra børnehaven, og i går blev der fabrikeret edderkoppekager (chokolademuffins med lakrids-snørrebånds-ben, chokoladeknap-øjne og glasur-krop), og her til morgen har vi spist fødselsdagsmorgenmad (havregrød med flag).

Nu skal der pyntes fødselsdagsbord og laves frugtpindemadder. Og så kan de ellers bare komme an, de 15 andre snothvalpe fra børnehaven som her i formiddag invaderer vores hjem. HURAAAA for Uffe 4 år.

Efter lang tids venten (det føltes i hvert fald sådan) kom der så besked om at de gerne ville se mig til en samtale. Fredag d. 19 september møder jeg således op til samtale hos Teknologisk Institut (med nystrøget skjorte!) – hvor bliver der egentligt stilling mange besynderlige spørgsmål til en sådan samtale…
Da jeg går hjem fra samtalen er det egentligt uden den store ide om, hvorvidt det gik godt eller skidt. Der blev stillet en masse spørgmål om hvordan jeg foretrækker at arbejde, hvad er en god arbejdsdag og hvad er en dårlig arbejdsdag. Jeg svarede da efter bedste overbevisning på alle disse spørgsmål, men under hele samtalen blev der spillet med rimeligt lukkede kort fra arbejdskivers side – så det var meget svært at vurdere om det gik godt eller skidt. Én ting er dog ret sikkert – de havde i hvert fald fået et ret reelt billede af hvem jeg er, og hvordan jeg fungerer i en arbejdssituation. Og helt galt kan det da ikke være, jeg har da i hvert fald lige fået besked om at de vil se mig igen nu her på mandag!

Igennem hele denne proces har det for mig været en ret kraftig tendens til at stillingen virker mere og mere spændende des mere jeg får af vide om den – faktisk er vi ved at være derhenne hvor jeg ligefrem kan være lidt nervøs over hvodan det måtte gå på mandag, eller i hvert fald meget spændt!

Alt i alt – så er jeg muligvis et par skridt tættere på at blive lukket ud i den virkelige verden.

Vi startede med en weekend i det vestjyske, nærmere betegnet et eller andet sted nær Lemvig, som jeg ikke kan huske hvad hedder. Gitte, Jesper og Alma havde lejet et sommerhus og vi slog os til dem. Fedt at se Uffe, Alma og Tilde muntre sig i sol og blæst, og skønt at hænge ud med gode mennesker.

Derefter havde vi en dag sammen med Søster Jane, Jan, Nicolaj og Silje. Jacob og Jan snedkererede – udsigtspost i klatretræ og sommerresidens til familen Wael Møller/Andersens (mar)svin. Jane og jeg handlede, lavede mad og sludrede – man skal jo ikke gå unødigt på kompromis med traditionelle kønsrollemønstre! Så drog Jacob, jeg og ungerne mod Munkebo på Fyn, hvor Jacobs forældres hus udgjorde vores sommerpalads, mens de selv var på ferie. Også her havde vi skønne, skønne dage med bla. tur til Fyns hoved, den fynske landsby, jernbanemuseum og fejring af Jacobs 30-års fødselsdag.
Centralt var også is, god rødvin, belgisk chololade, græsslåning, Uffes kamp med en for stor cykel (Uffe vandt) og smadrede glas. Og totalt uforberedte kastede Jacob og jeg os over filmen Hotel Rwanda – det er krafstejsme hård kost! Aldrig har jeg været så påvirket af en film, var fuldstændig ødelagt og udkørt bagefter. Men jeg vil ikke tøve med at anbefale den.

Vel tilbage i Langå lagde vi ud med en tur til Mols Bjerge sammen med min mor og far. Det var vores fødselsdaggave til min far, så jeg havde naturligvis nøje planlagt ruten, sat mig yderst udførligt ind i områdets natur og historie og brugt flere dage på at lave en prima madkurv. Nå nej, det var det der havde været hensigten, men lidt anderledes må jeg vist indrømme at det forholdt sig, da det kom til stykket. Men vi havde en skøn, skøn dag, som både min mor og far var rigtig glade for.

Djursland er bare så betagende smukt, så et par dage efter turen til Mols Bjerge begav vi os igen dertil. Denne gang for at afprøve friluftslivet sådan for alvor inkl. overnatning i det fri – det har vi ikke før gjort med de to smårollinger. Og det var virkelig i det fri – ingen hytte, intet telt, ingen teltflage, men bare et stykke plastik at sove under (det var ikke helt planen, men sådan blev det!). Det skulle vise sig at blive den ferieoplevelse, jeg tror vil stå som det allerstørste for os alle – børn som voksne. Vi tog til en naturlejrplads, der lå så smukt at det helt kunne give åndenød – det er i mine øjne det nærmeste du kommer noget eksotisk i Danmark. Det hjalp selvfølgelig også med høj sol og 25 grader! Vi befandt os på toppen af en skrænt med udsigt over Ebeltoft vig og lige neden for skrænten var en dejlig strand med skyggefulde træer. Vi badede, hentede brænde i skoven, lavede mad på bål og nød solen, udsigten og duften (af hav, bål, og beskidte, svedige kroppe!). Det var super, super fedt og det gør vi helt og aldeles igen. Og ungerne sov på det nærmeste lige så godt, hurtigt og længe, som de gør hjemme i deres egne bløde senge. Jacob og jeg var dem der sov dårligst og havde mest ømme lemmer om morgenen.

Det eneste der nu kunne mangle var tre dages absolut afslapning -men det der med at ligge på ryggen med en bog i tre dage sker altså bare ikke med to unger på 1½ og 3½. Som kompensation sender vi ungerne på ferie hos bedsteforældrene i det nordjyske mandag og tirsdag, og så er der friaften for de voksne,som efter arbejde dater i det århusianske. Det var den ferie, men der er jo stadig masser af sommer tilbage. Den vil vi nyde og håber I alle vil gøre det samme.

Vel ankommet til det nordjyske pillede Jacob støttehjulene af en gammel cykel som stod der og hvad skete der… Uffe begyndte da bare at cykle! Vi var alle afsindig imponerede og Uffe vildt begejstret og ikke til at hive af cyklen. 3½ år og drøner meget sikkert afsted på en to-hjulet! Han er sgu sej. Så mange cykelture er det blevet til her i pinsen. Alt det der med kosteskaft bag på cyklen og løbe bagefter fortove op og fortove ned – det slap vi for denne gang. Vi nåede ikke engang at begynde at overveje, at vi måske skulle til at øve med ham.

Nu er der så kun tilbage at købe en ny og større cykel til knægten. Det har længe været planen, men nu da han helst cykler fra og til alt, kan det vist ikke udskydes meget længere.

Efter at være vågnet lettere groggy fredag morgen og været ude og hente de sidste glemte ting til legehuset (dopet på pinex) går vi (Jeppe og jeg) så småt i gang, og lidt senere ståder Jan til. Alt imens er Lise og min Far i gang med at lave have. Det er ikke det perfekte vejr at arbejde ude i, det småregner og er i det hele taget bare en anelse vådt, og mit tempo er nok omkring 50% af det sædvanlige for hver eneste gang jeg tager lidt ekstra ved dunker det i hovedet.

Ikke desto mindre ender det faktisk med at det lykkedes os at få levet et rigtigt lækkert lille hus til ungerne, og nu er det mere eller mindre bare de sidste detaljer der mangler (som nok skal blive lavet meget snart, nu da jeg efterhånden har fået mit hoved tilbage igen – efter noget i stil med 4 døgns uafbrudt hovedpine og småkvalme).

Nu lyder det hele jo nok lettere negativt, men det var også mest af alt sådan jeg havde det fredag morgen med udsigten til at det projekt jeg havde glædet mig længde til at få lavet skulle løbe ud i sygdom og dårligt vejr. Men det var s** alligevel en rigtig god dag, og hvor er det egentligt fedt når man arbejder videre på huset, at vide at man selv har skabt det (self. med hjælp fra et par gode folk!).

Nu sidder jeg så her mandag aften, efter at have tilbragt dagen hjemme, da både Lise og Tilde nu også er ramt af hvad end det nu var der havde slået mig ud, og jeg har passet dem i løbet af dagen. Nu krydser vi bare fingre for at Uffe går udenom!