askhansen.dk

LiseJacob

Hurra Hurra Hurra – så bliver Uffe 4 år

(16. oktober, 2008)

I dag er det Uffes fødselsdag, hurra hurra hurra
han sikkert sig en gave får som han er ønsket sig i år
med dejlig chokolade og kager til….

Så blev det Uffe’s fødselsdag, og det er (hvis Uffe selv skal sige det) længe ventet. De sidste par dage er blevet brugt til planlægning af skattejagt for de børn der kommer fra børnehaven, og i går blev der fabrikeret edderkoppekager (chokolademuffins med lakrids-snørrebånds-ben, chokoladeknap-øjne og glasur-krop), og her til morgen har vi spist fødselsdagsmorgenmad (havregrød med flag).

Nu skal der pyntes fødselsdagsbord og laves frugtpindemadder. Og så kan de ellers bare komme an, de 15 andre snothvalpe fra børnehaven som her i formiddag invaderer vores hjem. HURAAAA for Uffe 4 år.

Jacob

Nyt på jobfronten – måske

(30. september, 2008)

Hmmm… Så engang en tidlig efterårsdag faldt man over en jobannonce, hvor der blev søgt en udviklingskemiker til Teknologisk Institut. Jeg tænkte i første omgang, at der jo er lang tid til at min kontrakt på UNI udløber (sommer 2009) og jeg da på ingen måde har travlt med at skulle finde andet job. Alligevel måtte jeg vel hellere få læst det opslag ordentligt igennem. Efter et par gennemlæsninger ser det faktisk mere og mere interessant ud. Måske er det ligenetop sådan en som mig de skal bruge? (mere…)

Lise

Sommerferie

(26. juli, 2008)

Så er ferien ved at nå vejs ende. På mandag starter Jacob og jeg på arbejde igen. To uger går bare afsindig hurtigt. Skønt har det været og jeg synes vi har formået at nå en masse hyggelige og sjove ting uden at stresse rundt. (mere…)

Lise

Jeg er så glad for min cykel….

(13. maj, 2008)

Sikke en vidunderlig pinse! Sol, sol og atter sol. Det meste af tiden opholdt vi os i det nordjyske med skovtur, badebassin og ikke mindst cykelture. Uffe, den lille gut, overraskede og imponerede os endnu engang. (mere…)

Jacob

En rigtig skodweekend…

(7. maj, 2008)

Så nærmede weekenden sig, som man havde glædet sig til i lang tid. Der skulle bygges legehus! Planerne var tegnet, tømmeret indkøbt og leveret, hjælperne bestilt. Alt hvad der manglede var at det skulle blive fredag. Men hvad skete der…. (mere…)

Lise

Nyt job

(21. april, 2008)

Jubiii! Jeg har fået nyt job. Til juni siger jeg godbye til jobcenteret i Syddjurs og hello til jobcenteret i Århus. Jeg bliver arbejdsmarkedskonsulent i stedet for jobkonsulent – hvad så end forskellen er! Jeg skal rådgive og vejlede dagpengemodtagere i stedet for kontanthjælpsmodtagere og bliver ansat af staten i stedet for kommunen. Det er i det store hele hvad jeg ved om jobbet indtil videre – nå jo, jeg er foreløbigt ansat i et år. Så jeg slipper for selv at skulle tilbage til dagpengesystemet og Claus Hjorts tåbelige krav og pisk, når min ansættelse i Syddjurs udløber d. 31. maj. Jeg fortsætter med at administrere reglerne og navigere i systemet på den anden siden af bordet. Det passer mig fint og jeg glæder mig til at skulle begynde nyt job.